Af Pippin (trykt i Athelas nr. 11, 1995)
Tolkien har sagt om "The New York Tolkien Society i 1965:
"Yes, I have heard about the Tolkien Society. Real lunatics don't join them, I think. But still such things fill me too with alarm and despondency"
I denne artikel vil jeg gennemgå to forskellige måder at trænge ind i Tolkiens verden, der praktikeres norden og derefter skrive nogle overvejelser over disses indhold og berettigelse.
Den organiserede dyrkelse af Tolkiens verden, startede i 1960 med foreningen "The Fellowship of the Rings"a i Los Angeles. Dens Medlemmer klædte sig ud i midgårds-inspirerede kostumer og udgav der udover et blad. Denne forening praktiserede hvad jeg her vil betegne som "Den oplevelsesmæssige metode", til forståelse af Tolkiens storslåede værk.
I 1965 startede "The Tolkien Society of America"b efter at Richard Plotz, på en seddel i New Yorks undergrundsbane, havde annonceret efter andre Tolkien-interesserede. På dette sted havde graffitti malere udvekslet kommentarer som "Bilbo Baggins is probably a fake" og derved provokeret Plotz til sit opslag.
Denne forening lavede blade og analyserede Tolkiens bøger.
Jeg vil i denne artikel betegne denne indfaldsvinkel til Tolkiens værker, som "den intellektuelle metode".
Disse 2 foreninger var kun starten på de utallige foreninger, der på den ene eller anden måde prøver at trænge ind i Tolkiens verden og de repræsenterer hver sin metode til forståelse af Tolkiens værker. Disse metoder vil jeg beskrive og derefter sammenstille dem.
Denne metode til forståelse af Tolkiens værker, som den udøvedes i "The Tolkien Society of America" og senere af "The Tolkien Society" i England, bliver i Norden efterfulgt af Arthedain i Norge, Arda i Sverige og Imladris i Danmark.
Her prøver man at forstå Tolkiens forfatterskab, ved at forstå Tolkien og hans liv og ved at analysere hans bøger, Dette sker hovedsageligt ved udgivelse af blade, med nogle få møder (i Arthedain dog flere).
At Tolkien ikke er helt tilhænger af denne møde at se hans bøger på, ses i dette citat:
"An author cannot of course remain wholly unaffected by his experience, but the ways in which a story-germ uses the soil of experience are extremely complex, and attempts to define the proces are at best guesses from evidence that is inadequate and ambiguous".
Jeg mener at den intellektuelle metode, kan forvaltes forskellige møder. Hvis artiklerne bliver for analyserende eller går for meget op i episoder i Tolkiens eget liv, synes jeg de er forholdsvis uinteressante. De interessante artikler er dem, hvor man prøver at undersøge Tolkiens verden ud fra den verdens præmisser, dvs. laver artikler om hvordan hobbitter lever eller hvordan en elver ser ud i denne verden og lignende ting.
Denne metode til forståelse af Tolkiens verden, som den udøvedes i "The fellowship of the rings", bliver i Norden efterfulgt af de svenske Tolkienselskaberc. Den er baseret på:
Dette gør man i disse foreninger ved, at spille denne en karekter fra Midgård. Denne metode, hvis den skal være dybdegående forudsætter, at man altid spille den samme karekter og at der helst ikke er flere af samme karekter, da dette kan ødelægge illusionen.
Tolkiens mening om den slags aktiviteter er meget tydeligt blevet givet i dette citat fra et brev til Dick Plotz fra 1965:
"I quite understand the amusement to be got in such a society out of speciel names for members associated with the story, and of course I see that things are still undecided. But if I might make a suggestion at this stage, I should say that I think it is a mistake to give names of characters (or offices) in the story"
Her skal man også passe på at man ikke kommer forlangt væk fra Tolkiens verden. Hvis man glemmer Tolkiens verden i farten, er det useriøst, at kalde sig en Tolkienforening. Dermed ikke sagt, at man hele tiden skal gå og tænke på hobbitter og orker når man er til "oplevelsesmæssige" arrangementer. Men den generelle stemning af Tolkiens verden bør altid være tilstede i større eller mindre grad.
Her har jeg beskrevet hvordan man på forskellig måde kan prøve komme til at forstå Tolkiens verden udspiller sig og vist ved hjælp af udvalgte citater, hvordan Tolkien selv så på disse.
Jeg føler mig ikke forpligtet til at følge Tolkiens meninger på dette punkt, da Tolkien kun er en forfatter og ikke er en gud.
Jeg mener at hver metode er gode til at beskrive deres del af Tolkiens verden og at man ved at beskæftige sig med begge, får et mere nuanceret og alsidigt billede af Tolkiens verden og ikke må låse sig fast på en metode.