|
Dorwinianere
Navn:
Dorwinianer, i flertal Dorwinianere. Opkaldt efter deres land; Dorwinion.
Udseende:
Dorwinianere er en anelse større end "almindelige mennesker". Generelt er de ret tykke og firskårne. Smalle næser og smalle øjensprækker er de eneste afvigelser fra deres brede træk. Deres hud er lys og en anelse gul. Brunt hår og brune øjne, selv om nogle er blå eller grønne. De bærer skjorter, bukser og udsmykker sig beskedent.
Oprindelse:
Nedstammer fra Nordmænd. Det samme gør skovmænd, beorninger, rohirim, flodmænd og bardinger. De er en blanding mellem Nordfolk og Østerlændinge. Dorwinianere befolker de nedre dale af Carnen og Uldona og de bakkede områder syd for Rødkilde til den nordvestlige bred af Rhûnsø, landet kaldet Dorwinion. Oprindeligt var de handlende og flodfolk der opgav deres nomadeliv.
Våben og armour:
Kampøkse, bredsværd, kølle, daggert, langbue, quanterstav, scimitar, kortbue og tohåndssværd. Dorwinianere foretrækker lettere typer af armour, selv om en kriger fuld udrustning i ring og pladerustning ikke er ukendt.
Karaktertræk:
Dorwinianere er kendt for deres praktiske og gæstfri karakter. De elsker stærke drikke, lange historier og fester. Deres klare rullende latter, og fysiske nærhed (fx. kram) har været med til at give dem deres rygte som venligtsindede, selvom det kan være bedragende; en Dorwiniadaner kan virke doser end han i virkeligheden er. De er utrolig loyale overfor venner og affærdigende og onde overfor deres fjender.
Sprog:
De taler flydende Vestron og Logathig, deres modersmål. Da de ofte handler med elvere kan nogle af dem tale Silvan eller Sindarin.
Forhold til andre racer:
Elsker at handle med et bredt udvalg af mennesker og elvere.
Vin:
Der findes store vinhaver ved Dorwinion. Deres vin er stærk og yderst berusende. Vinen fra Dorwinion bringer dybe og behagelige drømme. Druer og vin er Dorwinion's hovedrecourse og indkomst.
Kilde: Hobitten og MERP
Skrevet af Morwen af Lossarnach
Dûnedain
Navn:
Ental Dûnedan, flertal Dûnedain. Dûn-adan betyder: manden fra vest, fra Númenor.
Udseende:
De har smukke ansigter, er høje, stærke og de lever tre gange så længe som menneskene i Midgård (100-300 år). Lys hud og sort eller mørkt hår, de har grå, brune, blå eller grønne øjne.
Oprindelse:
Kort fortalt: Ved afslutning af Den første Alder stillede Valarerne halvelverne overfor et uigenkaldeligt valg, de måtte bestemme, hvilken slægt de ønskede at tilhøre. Eärendils sønner var Elros og Elrond, Peredhilerne eller halvelverne. Eros valgte at være af menneskeslægt (Hans broder Elrond valgte at tilhøre elverslægten og blev en visdommens mester). De dødelige Edainerne skænkes øen Elenna, der grundlægger de Númenors rige, men menneskenes gave (dødelighed) kan ikke tages fra dem og det bliver dem forbudt at sejle længere mod vest end at de stadig kan se kysten. Elros var Númenors første konge, og siden blev han kendt ved højelvernavnet Tar-Minyatur. Sauron besejres og føres í fangeskab til Númenor af kong Ar-Pharazôn. Sauron forhekser kongen og Númenorianernes hjerter. I et forsøg på at bryde forbandelse sejler de i krig mod vest. Númenor blev overvundet og opslugt af havet. De trofastes sidste ledere, Elendil og hans sønner undslap, blev kastet op på Midgårds strande og grundlægger Gondor og Arnor.
Betegnelsen gælder stadig konger og herskere af Gondor og Arnor (marsker som Denethor II og prinser som Imrahil af Dol Amroth) såvel som direkte efterkommere (fyrster som Aragorn II, søn af Arathorn, den øverste af Dûnedain i nord, tidligere kaldet Estel).
Der er kun få tilbage af dette folk.
Våben og armour:
Økser, sværd, armbryst, daggert, plejl, halbard, kastespyd, langbue, mace, morgenstjerne, fægtestav, kortsværd, spyd, to-håndssværd og hammer.
Karaktertræk:
Ædle, fulde af selvtillid, utålmodige, stolte og ofte arrogante.
Sprog:
Kun Dûnedainere af alle menneskeslægter kendte og talte elversprog; for deres forfædre havde lært det sindariske sprog, og det lod de gå videre til deres børn som en slags historie, som kun forandrede sig lidt i årenes løb. Deres lærde studerede også højelversproget Quenya og satte det højere end alle de andre sprog, og på det dannede de navne på mange berømte steder, og på steder de nærede ærbødighed for, og på mange kongelige skikkelser af stort ry. Flest taler dog Vestron.
Forhold til andre racer:
Dûnedain har et tæt forhold til Elvere, især Noldoere der på grund af deres stolthed ser ned på ikke-dûnedain. Aragorn II's fosterfader er Elrond og i 2980 giver Aragorn, Arven Undómiel, Elronds datter, Barahirs ring, og de skænker hinanden troskab på Cerin Amroths høj.
Dûnedain hader Sørøvere, for de giver dem skylden for slægtsfejden, Gondors borgerkrig.
De hader også sorte Númenoreanere. Dunlændinge, Haradrim, Ulve og orker har altid været blandt deres fjender.
Sauron er skyld i at Númenor ligger på bunden af havet.
Den nordlige slægtslinje: (Isildurs arvinger).
På listerne er de årstal, der er opført efter navnene på konger og herskere, deres sødsår, når der kun er opgivet ét årstal. Tegnet ¤ angiver, at den pågældende er kommet af dage i utide i kamp eller på anden vis, selv om der ikke altid er nærmere oplysning om denne begivenhed. De årstal, der opgives, er Den tredie Alders årstal, medmindre de er mærker A.A. (Anden Alder).
Arnor:
Elendil (A.A. 3441 ¤)
Isildur (2 ¤)
Valandil (249) Han var Isildurs fjerde søn, født i Imladris.
Eldacar (339)
Arantar (435)
Tarsil (515)
Tarondor (602)
Valandur (652 ¤)
Elendur (777)
Eärendur (861)
Arthedain: (Efter Eärandur tog kongerne ikke længere højelvernavne).
Amlaith af Fornost (946) Eärendurs ældste søn.
Beleg (1029)
Mallor (1110)
Celepharn (1191)
Celebrindor (1272)
Malvegil (1349)
Argeleb I (1356 ¤)
Arveleg I (1409)
Araphor (1589)
Argeleb II (1670)
Arvegil (1743)
Arveleg II (1813)
Araval (1891)
Araphant (1964)
Arvedui Sidstekonge (1974 ¤) Afslutningen på det nordlige kongerige.
Høvdinger:
Aranarth (2106) Arveduis næstældste søn.
Arahael (2177)
Aranuir (2247)
Aravir (2319)
Aragorn I (2327 ¤)
Araglas (2455)
Arahad I (2523)
Aragost (2588)
Aravorn (2654)
Arahad II (2719)
Arassuil (2784)
Arathorn I (2848 ¤)
Argonui (2912)
Arador (2930 ¤)
Arathorn II (2933 ¤)
Aragorn II
Historie i den tredie alder:
År.
2 Katastrofen på Irissletten. Isildur planter en stikling af Det hvide Træ i Minas Anor. Han overlader det sydlige Kongerige til Meneldil. Katastrofen på Irissletten; Isildur og hans tre ældste sønner falder.
3 Ohtar bringer skårene af Narsil til Imladris,
10 Valandil bliver konge af Arnor.
1356 Kong Argeleb I falder i kamp med Rhundaur.
1409 Angmars Heksekonge trænger ind i Arnor. Kong Arveleg I falder. Fornost og Tyrn Gorthad forsvares. Amon Sûls tårn ødelægges.
1601 Mange Periannath rejser bort fra Bri og får af Argeleb II tilstået land på den anden side af Baranduin.
1636 Den store Pest.
1940 Gondor og Anor fornyer forbindelsen og danner et forbund. Arvedui ægter Fíriel, datter af Ondoher af Gondor.
1944 Arvedui kræver Gondors trone.
1974 Det nordlige kongerige ophører at eksistere. Heksekongen trænger ind i Arthedain og indtager Fornost.
1975 Arvedui drukner i Forochelbugten. Heksekongen slås i slaget ved Fornost og forfølges til Jættehede. Han forsvinder fra norden. Arnors arvegods overgives i Elronds varetægt.
1976 Aranarth tager titlen Dûnedains høvding.
2907 Gilraen, der senere skulle blive mor til Aragorn II, fødes.
2929 Arathorn, søn af Arador af Dûnedain, ægter Gilraen.
2930 Arador dræbes af trolde.
2931 Arathorn II's søn Aragorn fødes 1. marts.
2933 Arathorn II dræbes. Gilraen tager med Aragorn til Imladris. Elrond tager imod ham som fostersøn og giver ham navnet Estel (håb); hans byrd hemmeligholdes.
2951 Elrond røber "Estels"'s virkelige navn og byrd over for ham og overgiver Nardils skår til ham. Arven, der netop er vendt tilbage fra Lórien, møder Aragorn i Imladris' skove. Aragorn drager ud i ødemarken.
2956 Aragorn møder Gandalf, deres venskab indledes.
2957-80 Aragorn påbegynder sine lange lejser og sin omflakkende tilværelse. Under navnet Thorongil tjener han i forklædning både Thengel af Rohan og Ecthelion II af Gondor.
2980 Aragorn kommer ind i Lórien, og der møder han igen Arven Undómiel. Aragorn giver hende Barahirs ring, og de skænker hinanden troskab på Cerin Amroths høj.
3001 Gandalf søger nyt om Gollum og kalder Aragorn til hjælp.
3007 Gilraen dør.
3009 Gandalf og Aragorn fornyr med mellemrum deres jagt på Gollum de næste otte år, de søger i alle Anduins dale, i Dunkelskov, i Rhovanien lige til Mordors grænser.
Kilde: Ringenes Herre & MERP
Skrevet af Morwen af Lossarnach
Gondorianere
Navn:
Byfolket i Gondor repræsentere alle almindelige mennesker der bor i nordvest Midgårds byer.
Udseende:
Beskrivelsen, gondorianer, passer på beboerne af Cabembel, Dol Amroth, Linhin, Pelargir, Osgiliath og Minas Tirith. Arnorianere, folk fra Annûminas, Fornost, Bree og Tharbad passer også til denne beskrivelse. Disse folks blod indeholder forskellige grader af Harnadan, Dunlændinge, Nordfolk og Dûnadan.
Oprindelse:
Gondor grundlægges i Den anden Alder år 3320.
Kort fortalt: Ved afslutning af Den første Alder stillede Valdarerne halvelverne overfor et uigenkaldeligt valg, de måtte bestemme, hvilken slægt de ønskede at tilhøre. De dødelige Edainerne skænkes øen Elenna, der grundlægger de Númenors rige, men menneskenes gave (dødelighed) kan ikke tages fra dem og det bliver dem forbudt at sejle længere mod vest end at de stadig kan se kysten. Sauron besejres og føres í fangeskab til Númenor af kong Ar-Pharazôn. Sauron forhekser kongen og Númenorianernes hjerter. I et forsøg på at bryde forbandelse sejler de i krig mod vest. Númenor blev overvundet og opslugt af havet. De trofastes sidste ledere, Elendil og hans sønner undslap, blev kastet op på Midgårds strande og grundlægger Gondor og Arnor.
Våben og armour:
Alle former, selv om folk fra de store byer (Minas Tinith, Tharbad, Fornost), har lettere adgang til ring og pladebrynjer end folk fra de små byer.
Karaktertræk:
Utrolig loyale og trofaste overfor Gondor og overfor deres Marsk Denethor II.
Sprog:
I løbet af den tredie alder er Vestron blevet modersmål for alle de talende folk, som boede inden for grænserne af Arnors og Gondors gamle kongeriger. Nogle enkelte af de gamle Vilde Mennesker holdt stadig til i Drúadanskoven i Anórien; og i Dysterlands bjerge boede de sidste af et gammelt folk, de tidligere indbyggere af en stor del af Gondor. Disse folk klyngede sig til deres egne sprog. Men Vestron blev brugt som omgangssprog af alle de folk, der stadig havde deres eget sprog.
Forhold til andre racer:
De fleste byfolk er verdslige nok til at handle med de fleste udefrakommende. De eneste racer de hader er orker og ulve. Vil gøre alt for at forsvare deres land overfor Mordors mørke skygge.
Gondors konger:
På listerne er de årstal, der er opført efter navnene på konger og herskere, deres sødsår, når der kun er opgivet ét årstal. Tegnet ¤ angiver, at den pågældende er kommet af dage i utide i kamp eller på anden vis, selv om der ikke altid er nærmere oplysning om denne begivenhed. De årstal, der opgives, er Den tredie Alders årstal, medmindre de er mærker A.A. (Anden Alder).
Elendil (A.A.3441 ¤)
(Isildur) (2¤)
Anárion (A.A. 3440 ¤)
Meneldil, søn af Anárion (158)
Cemendur (238)
Eärendil (324)
Anardil (411)
Ostoher (492)
Rómendacil I (Tarostar) (541 ¤)
Turumbar (667)
Atanatar I (748)
Siriondil (830)
Her fulgte de fire "Skibskonger".
Tarannon Falastur (Barnløs) (913)
Tarciryan (Broder til Tarannon)
Eärnil I (936¤)
Ciryandil (1015¤)
Hyarmendacil I (Ciryaher). (1149)
Atanatar II Alcarin, den strålende (1226)
Narmacil I (Barnløs) (1294)
Calmacil (Broder til Narmacil) (1304)
Minalcar (1366) Kronet som Rómendacil II i 1304, regent 1240-1304
Valacar (1432)
Gondors første katastrofe, slægtsfejden.
Eldacar (søn af Valacar, først kaldt Vinitharya, abdicerede 1437)
Castamir Tronraneren (1447 ¤)
Eldacar vender tilbage, dør 1490.
Aldamir (Eldacars næstældste søn) (1540 ¤)
Hyarmendacil II (Vinyarion) (1621)
Minardil (1634¤)
Telemnar (1636¤)
Telemnar og alle hans børn døde af pest; han efterfulgtes af sin nevø, en søn af Minastan, Minardils næstældste søn.
Tarondor (1798)
Telumethar Umbardacil (1850)
Narmacil II (1856¤)
Calimethar (1936)
Ondoher (1944¤)
Ondoher og hans to sønner blev dræbt i kamp. Efter et års forløb, hvor landet var blevet regeret af af marsk Pelendur, blev kronen i 1945 givet til den sejrrige general Eärnil, en efterkommer af Thelumethar Umbardacil.
Eärnil II (2043)
Eärnur (2050¤)
Her slutter kongerække, riget er siden blevet regeret af marsker.
Regerende marsker:
Marskernes hus kaldtes Húrins hus, fordi de nedstammer fra Emyn Arnen, der havde været marsk hos kong Minardil (1621-34).
Mardil Voronvë (2080) "den standhaftige"Hans efterfølgere ophørte at bruge højelvernavne.
Eradan (2116)
Herion (2148)
Belegorn (2204)
Húrin I (2244)
Túrin I (2278)
Hador (2395)
Barahir (2412)
Dior (2435)
Denethor I (2477)
Boromir (2489)
Cirion (2567) I hans tid kom Rohirim til Calenardhon.
Hallas (2605)
Húrin II (2628)
Belecthor I (2655)
Orodreth (2685)
Ecthelion I (2698)
Egalmoth (2743)
Beren (2763)
Beregond (2811)
Belecthor II (2872)
Thorodir (2882)
Túrin II (2914)
Turgon (2953)
Ecthelion II (2984)
Denethor II
Historie i den tredie alder:
År.
2 Katastrofen på Irissletten. Isildur planter en stikling af Det hvide Træ i Minas Anor. Han overlader det sydlige Kongerige til Meneldil. Katastrofen på Irissletten; Isildur og hans tre ældste sønner falder.
420 Kong Ostoher genopbygger Minas Anor.
500 Rómendacil I slår Østerlændingene.
541 Rómendacil falder i kamp.
830 Falastur begynder Gondors skibskongers linje.
933 Kong Eärnil I indtager Umbar, som bliver en af Gondors fæstninger.
936 Eärnil forsvinder til søs.
1015 Kong Ciryandil dræbt under Umbars belejring.
1050 Gondor når sit magts højdepunkt.
1149 Atanatar Alcarins regeringstid begynder.
1432 Kong Valacar af Gondor dør og borgerkrigen -slægtsfejden- begynder.
1437 Osgiliath afbrændes, og palantiren går tabt. Eldacar flygter til Rhovanien; hans søn Ornendil myrdes.
1447 Eldacar vender tilbage og driver tronraneren Castamir ud.
1448 Oprørerne undslipper og indtager Umbar.
1540 Kong Aldamir falder i kamp med Harad og sørøverne fra Umbar.
1551 Hyarmendacil II besejrer mændene fra Harad.
1634 Sørøverne plyndrer Pelargir og dræber kong Minardil.
1636 Den store Pest lægger Gondor øde. Kong Telemnar og hans børn dør. Det hvide Træ visner i Minas Anor.
1640 Kong Tarondor flytter Kongens hus til Minas Anor og planter en stikling af Det hvide Træ.
1810 Kong Telumehtar Umbardacil indtager igen Umbar og driver sørøverne ud.
1851 Vognkørerne begynder deres angreb på Gondor.
1856 Gondor mister sine østlige områder, Narmacil II falder i kamp.
1899 Kong Calimehtar besejrer Vognkørerne på Dagorladsletten.
1900 Calimethar bygger Det hvide Tårn i Minas Anor.
1940 Gondor og Anor fornyer forbindelsen og danner et forbund. Arvedui ægter Fíriel, datter af Ondoher af Gondor.
1944 Ondoher falder i kamp. Eärnil besejrer fjenden i Sydithilien, han vinder slaget ved Lejren, og driver Vognkørerne ud i Dødemandsmarsken. Arvedui kræver Gondors trone.
1945 Eärnil II kommer på tronen.
1975 Eärnur bringer en flåde til Lindon.
2000 Nazgûl drager ud fra Mordor og belejrer Minas Ithil.
2002 Minas Ithil falder og kaldes herefter Minas Morgul. Palantíren erobres.
2043 Eärnur bliver Gondors konge. Han bliver udfordret af heksekongen.
2050 Udfordringen fornys. Eärnur rider til Minas Morgul og forsvinder. Mardil bliver den første regerende marsk.
2698 Ecthelion I genopbygger Det hvide Tårn i Minas Tirith.
2852 Belecthor II af Gondor dør. Det hvide træ visner, og det er ikke muligt at finde nogen stikling. Det døde træ bliver stående.
2885 Opildnet af udsendinge fra Sauron går Haradrim over Poros og angriber Gondor. Folcwine af Rohans sønner falder i Gondors tjeneste.
2901 De fleste af de indbyggere, der er tilbage i Ithilien, forladrt landet på grund af angreb fra Mordors uruker. Det hemmelige tilflugtssted Henneth Annûn bygges.
2930 Denethor II, søn af Ecthelion II, fødes i Minas Tirith.
2950 Finduilas, datter af Adrahil af Dol Amroth, fødes.
2954 Dommedagsbjerget bryder i brand igen. De sidste beboere fra Ithilien flygter over Anduin.
2957-80 Aragorn påbegynder sine lange lejser og sin omflakkende tilværelse. Under navnet Thorongil tjener han i forklædning både Thengel af Rohan og Ecthelion II af Gondor.
2976 Denethor ægter Finduilas af Dol Amroth.
2978 Boromir, Denethor II's søn, fødes.
2984 Ecthelion II dør, Denethor II bliver Gondors marsk.
2983 Denethors søn Faramir fødes.
2988 Finduilas dør ung.
Kilde Ringenes Herre & MERP
Skrevet af Morwen af Lossarnach
Nordfolk
Navn:
Betegnelse nordfolk dækker over folk fra Rhovanien; Søby og Dal.
Udseende:
Oprindelse:
Våben og armour:
Karaktertræk:
Sprog:
Skrift:
Forhold til andre racer:
Historie i den tredie alder:
År.
1050 Omkring dette tidspunkt falder en skygge over Grønneskov, og folk begynder at kalde skoven for Dunkelskov.
1437 Osgiliath afbrændes. Eldacar flygter til Rhovanien; hans søn Ornendil myrdes.
1447 Eldacar vender tilbage og driver tronraneren Castamir ud.
2770 Dragen Smaug slår ned på Erebor. Dal ødelægges.
2941 Femhæreslaget i Dal. Bard af Esgaroth
2944 Bard genopbygger Dal og bliver konge.
2977 Bain, Bards søn, bliver konge af Dal.
3007 Bain søn Brand bliver konge i Dal.
3009 Gandalf og Aragorn fornyr med mellemrum deres jagt på Gollum de næste otte år, de søger i alle Anduins dale, i Dunkelskov, i Rhovanien lige til Mordors grænser.
Kilde Ringenes Herre og MERP.
Skrevet af Morwen af Lossarnach
Rohirrim
Navn:
Rohirim, hestefyrsterne, Eorlinger, Helminger & forgoil.
Rohirim er hvad Gondorianerne kalder dette folk og betyder hestenes herre. Eorlinger er hvad Rohirim kalder sig selv til ære for Kong Eorl og Helminger til ære for Helm. Forgoil er hvad Dysterlændingene kalder dem og betyder "stråhoved".
Udseende:
Høje, slanke, langlemmede, smukke, med lyse øjne og langt lyst (hørgult) hår.
Oprindelse:
Nedstammer fra Nordmænd. Det samme gør skovmænd, beorninger, dorwinadanere, flodmænd og bardinger. Blandt Bardingerne i Dal og Beorningerne fra Skoven ser man stadig mange mænd der er høje og lyse som Rohans ryttere.
Flyttede til Éothéod fra Anduins dale. Det var et land, som lå i den nordligeste del af Dunkelskov. Flyttede for 500 år siden til Calenardhons marker. Landet som de havde fået af Gondor kaldte de Ryttermark. Landet grænser op til floderne Anduin og Isen. Hovedstaden hedder Edoras, hvorfra Kongen regerer fra den gyldne sal i sit slot; Meduseld.
Huset Eorl= Kongefamilien.
Konge; Théoden (Han kaldes Théoden Ednew i Rohans historie, for i en nedgangsperiode kom han ind under Sarumans trolddom).
Markens øverste Marskal; Éomund af Østfold.
Markens anden Marskal; Théodred (søn af Théoden).
Markens tredie Marskal; Éomer (søn af Théodens søster og Éomund).
Herren over Vestfold; Ceorl Erkenbrandt, bor i sin borg, Hornborg, i Helms kløft.
Éored; en deling mænd fra eget hus.
Våben & armour:
Lange blanke spyd af asketræ. Lange sværd. Buer. Lette hjelme (evt. med en hvid hestehale flagrende fra toppen). Huer af jern og læder. Malede skjolde. Grønne med en sol. Runde skjolde, hvis skjoldknapper var belagt med guld og besat med grønne, røde og hvide ædelstene. Små skjolde, med mærke af en løbende hest, hvidt på grønt, det er huset Eorls mærke. Bannere med samme mærke. Brystharnisk. Knælange ringbrynjer. Kongefamiliens våben og brynjer er gaver fra Gondor. Eomers sværd kaldes Gútwine.
Karaktertræk:
De er stolte, dristige og egensindige, men de er trofaste og ædle i tanke og handling, de er tapre, men ikke grusomme, kloge men ulærde. Elsker deres heste lige så højt som deres børn. Ligesom Gondorianere elsker de nu krig og tapperhed, som noget der er godt i sig selv, både en leg og en afslutning, og selv om de stadig holder fast ved, at en kriger bør kunne og vide besked med andet end våben og drab, så sætter de alligevel en kriger højere end folk der driver håndværk. Det kræves af deres tid.
Sprog:
Indbyrdes taler de deres eget nordlige sprog, men taler også vestron. Ente og ork er to ord der stammer fra Rohans sprog. Orthanc betyder på Markens gamle sprog, Det snedige Sind. Láthspell = Sletnyt. Mundborg = Minas Tirith. Rohansproget er langsomt, velklingende, men udtales mere fuldtonende.
Skrift:
En forenklet form af cirth (runer). De skriver ingen bøger, men synger mange sange.
Heste:
Rohirrim elsker deres heste lige så højt som deres børn. De mener at alle heste er skabt i Nahar's billed, Oromë den valariske hestemand's hvide ganger. De sande efterkommere af Nahar var Mearaerne. Magiske heste. Kun Konger eller deres sønner kan ride en Meara. Felaróf: Eorl den unges hest. Théodens hest hedder Snemanke. Andre heste er Skyggefaxe, Hasufel, Arod, Lettenfod, Ildfod,Vindfole & Stybba (Højlandspony).
Forhold til andre racer:
Gondorianere: Disse to folk har i mange århundrede været forbundsfæller. Kong Théngel flyttede til Gondor hvor han i 2943 ægtede Morwen af Lossarnach i Gondor.
Mændene fra Dysterland: De mente at Rohan oprindeligt var deres og de havde mange sammenstød, men den første krig kom i 2758. Saruman har sagt til dem, at mændene fra Rohan er grusomme og brænder deres fanger levende. Dysterlændinge er hvad Rohirim kalder dette sortsmuskede folk.
Dúnedain: De største allierede til Dúnedain i den tredie alder var Rohirim.
Saruman & Gandalf: To mægtige troldmænd som Rohirim betragter som deres venner. Saruman er bosiddende i Isengard siden 2759, der ligger i Rohan, men stadigvæk er en del af Gondor. Har siden 2953 lagt onde planer for Rohan, selv om han prøver at skjule det.
Sauron: Bruger heste til slette formål og sender plyndrende orker til Rohan.
Orker: Rohirims strid med orkerne er bitter, de plyndre ofte Rohan og slæber bort, hvad de kan. Det er altid de sorte heste, de vælger, og nu er der kun få af dem tilbage.
Hobbitter: Kender Rohirim som holbytlan, men de har kun hørt lidt om dem.
Dværge: Siden høvdingesønnen Fram sloges med dværgene over Scathas rigdomme har der ikke været kærlighed imellem Éothéod og dværgene.
Elvere: Eventyr fortæller om en dronning i Den gyldne Skov, der spinder forræderiske net. Folk der har denne troldkvindes gunst selv må være netvævere og troldmænd. Rohirim skyr elverfolk og taler om Den gyldne skov med rædsel.
Rohirim har i mange år bekriget Østerlændingene, Dysterlændinge, Haradrim, Uruk-hai og orker.
Navne:
Kongenavne; Eorl den unge, Brego, Aldor den gamle, Fréa, Fréawine, Goldwine, Déor, Gram, Helm Hammerhånd, Fréalaf Hildesøn, Brytta, Walda, Folca, Folcwine, Fengel, Thengel, Théoden (& Théodred).
Mandenavne; Léod, Frumgar, Fram , Halaeth, Hámá, Baldor, Éomund, Éomer, Gárulf, Ceorl Erkenbrandt (Gamling), Elfhjelm, Éothain, Guthláf, Deorwine, Gleowine, Vidfara, (Holdwine & Dernhjelm).
Kvindenavne; Hild, Elfhild, Théodwyn & Éowyn.
"De dødes stier":
I Dwingmorbjerget er der en dør, som fører til en hemmelig vej, der går ind under bjerget og ender et sted, der for længst er glemt. Folk siger, at døde mennesker fra de mørke år bevogter vejen og ikke tåler, at noget levende menneske kommer til de skjulte sale; men det hænder, at man ser dem selm komme ud gennem porten som skygger og begive sig ned af vejen med stenene. Så lukker folk i Hargedl deres døre fast i, trækker for vinduerne og er bange. Men de døde kommer sjælent frem og kun i urolige tider med kommende død. Indgangen ligger i Dysterharge.
Ordsprog:
Nød tåler ingen opsættelse, men sent er bedre end aldrig.
Hvor der er en vilje er der også en vej.
Ingen fjende vil nogen sinde indtage Hornborg, når det er mennesker der forsvarer den! (Det siger de gamle sangere).
Den der er på flugt tæller hver fjende to gange.
Ofte viser den ubudne gæst sig at være det bedste selskab.
Ofte kommer det onde til at ødelægge det onde (Theoden).
Historie i den tredie alder:
År.
1977 Frumgar anfører Éthéod ind i Norden.
2510 Orker og østerlændinge trænger ind i Calenardhon. Eorl den Unge vinder sejren på Celebrandtsletten. Rohirim slår sig ned i Calenardhon.
2545 Eorl falder i slaget ved Vold.
2569 Eorls søn Brego fuldender den gyldne sal.
2570 Bregos søn Baldor går gennem Den forbudte Dør og forsvinder.
2758 Rohan angribes fra vest og øst og besættes. Gondor angribes af sørøvernes flåder. Helm af Rohan søger tilflugt i Helms kløft. Wulf angriber Edoras.
2758-59 Den lange Vinter følger. Store lidelser og tab af mange liv i Eriador og Rohan.
2759 Helm dør. Fréalaf driver Wulf ud og begynder den anden linje af Markens konger. Saruman slår sig ned i Isengard.
2800-64 Rohan hjemsøges af orker, der kommer nordfra. Kong Walda dræbes af dem (2861) ????
2885 Folcwine af Rohan's sønner falder i Gondors tjeneste.
2948 Kong Théoden af Rohan, søn af Thengel fødes.
2953 Saruman trækker sig tilbage til Isengard, som han indtager som sin egen og befæster.
2957-80 Aragorn påbegynder sine lange rejser og sin omflakkende tilværelse. Under navnet Thorongil tjener han i forklædning både Thengel af Rohan og Ecthelion II af Gondor.
2978 Théodred fødes, men hans Moder, Elfhild, dør i barselssengen.
2980 Théoden bliver konge af Rohan.
2991 Éomer, Éomunds søn, fødes i Rohan.
2995 Éomers søster Éowyn fødes.
Kilde: Ringenes Herre
Skrevet af Morwen af Lossarnach
Østerlændinge
Navn:
Dette udtryk bruges om en gruppe af folk, der bor i det nord-centrale Midgård. Området øst for Rhûnsø's vestlige bred.
Udseende:
Kompakte og adrætte. Mørkhudede, med en anelse gult/barkfarvet. Bliver kun 40-65 år. Bærer farvefulde linnedklæder, uldne tunicer, læderbukser og skinnebensbeskyttere. De bærer også pelshatte med skygger eller pelsdækkede grydehjelme. Visse grupper maler deres overkroppe og ansigter.
Oprindelse:
Disse normadiske forbund invaderer, i deres søgen efter teritorium og rigdom, periodisk deres nabolande. Balchoth og Wainnidens er to sådanne folk. Hver gruppe har deres egen subkultur og sprog, selvom flest er i familie. De mest kendte er dog Sagath.
Våben og armour:
Bue, kortbue, daggert, javelin, scimitar, kortsværd og slynge. Armour; læder.
Karaktertræk:
Beslutsomme, modige til det dumdristige. De nyder, eller er i det mindste ligeglade med, at dø i kamp. Mænd tager gerne mere end en kone, men det er sjælent da dette er en kostelig affære, da der skal betales en brudepris.
Sprog:
De fleste taler en Logathig dialekt, såvel som et overfladisk Vestron.
Forhold til andre racer:
Østerlændinge har meget lidt til overs for andre end deres eget folk. De hader Dúnedain. Har før kæmpet sammen med orker, og er blevet forført af Sauron.
Historie i den tredie alder:
År.
490 Østerlændingenes første indfald.
500 Rómandacil I slår østerlændingene.
1636 Den store Pest.
2510 Orker og østerlændinge trænger ind i Calenardhon. Eorl den Unge (Rohirim) vinder sejren på Celebrandtsletten.
2063 Gandalf drager til Dol Guldur. Sauron trækker sig tilbage og skjuler sig i Østen.
Kilde: Ringenes Herre & MERP
Skrevet af Morwen af Lossarnach |
